1. Kong Josafat af Juda derimod vendte uskadt hjem igen til sit
Palads i Jerusalem.
2. Da trådte Seeren Jehu, Hananis Søn, frem for ham, og han sagde
til Kong Josafat: "Skal man hjælpe de ugudelige? Elsker du dem,
der hader HERREN? For den Sags Skyld er HERRENs Vrede over dig!
3. Noget godt er der dog hos dig, thi du har udryddet Asjererne af
Landet, og du har vendt dit Hjerte til at søge Gud."
4. Josafat blev nu i Jerusalem, Så drog han atter ud blandt Folket
fra Be'ersjeba til Efraims Bjerge og førte dem tilbage til
HERREN, deres Fædres Gud.
5. Og han indsatte Dommere i Landet i hver enkelt af de befæsfede
Byer i Juda.
6. Og han sagde til Dommerne: "Se til, hvad I gør, thi det er ikke
for Mennesker, men for HERREN, I fælder Dom, og han er hos eder,
når I afsiger Hendelser.
7. Derfor være HERRENs Frygt over eder! Vær varsomme med, hvad I
foretager eder, thi hos HERREN vor Gud er der hverken Uret eller
Personsanseelse, ej heller tager han imod Bestikkelse!"
8. Også i Jerusalem indsatte Josafat nogle af Leviterne, Præsterne
og Overhovederne for Israels Fædrenehuse til at dømme i HERRENs
Sager og i Stridigheder mellem Jerusalems Indbyggere.
9. Og han bød dem: "Således skal I gøre i HERRENs Frygt, i
Sanddruhed og med redeligt Hjerte:
10. Hver Gang der forelægges eder en Retssag af eders Brødre, der
bor i deres Byer, hvad enten det drejer sig om Blodskyld eller
om Love, Anordninger og Lovbud, skal I hjælpe dem til Rette, at
de ikke skal pådrage sig Skyld forHERREN, så der kommer Vrede
over eder og eders Brødre; gør således for ikke at pådrage eder
Skyld.
11. I alle HERRENs Sager skal Ypperstepræsten Amarja være eders
foresatte, i alle Kongens Sager Zebadja, Jisjmaels Søn, Fyrsten
i Judas Hus; og Leviterne står eder til Tjeneste som
Retsskrivere. Gå nu frimodigt til Værket, HERREN vil være med
enhver, der gør sin Pligt."