1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig til dem: Jeg er HERREN eders Gud!
3. Som de handler i Ægypten, hvor I opholdt eder, må I ikke handle,
og som de handler i Kana'ans Land, hvor jeg fører eder hen, må I
ikke handle; I må ikke vandre efter deres Anordninger.
4. Efter mine Lovbud skal I handle. og mine Anordninger skal I
holde, så I vandrer efter dem; jeg er HERREN eders Gud!
5. I skal holde mine Anordninger og Lovbud; det Menneske, der
handler efter dem, skal leve ved dem. Jeg er HERREN!
6. Ingen af eder må komme sine kødelige Slægtninge nær, så han
blotter deres Blusel. Jeg er HERREN!
7. Din Faders og din Moders Blusel må du ikke blotte; hun er din
Moder, du må ikke blotte hendes Blusel!
8. Din Faders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din Faders
Blusel.
9. Din Søsters Blusel, hvad enten hun er din Faders eller din
Moders Datter, hvad enten hun er født i eller uden for Hjemmet,
hendes Blusel må du ikke blotte.
10. Din Sønnedatters eller Datterdatters Blusel må du ikke blotte,
det er din egen Blusel.
11. En Datter, din Faders Hustru har med din Fader hun er din Søster
hendes Blusel må du ikke blotte.
12. Din Fasters Blusel må du ikke blotte, hun er din Faders kødelige
Slægtning.
13. Din Mosters Blusel må du ikke blotte, hun er din Moders kødelige
Slægtning.
14. Din Farbroders Blusel må du ikke blotte, du må ikke komme hans
Hustru nær, hun er din Faster.
15. Din Sønnekones Blusel må du ikke blotte, hun er din Søns Hustru,
du må ikke blotte hendes Blusel.
16. Din Broders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din Broders
Blusel.
17. En Kvindes og hendes Datters Blusel må du ikke blotte, heller
ikke må du ægte hendes Sønnedatter eller Datterdatter, så at du
blotter hendes Blusel; de er hendes kødelige Slægtninge; det er
grov Utugt.
18. Søster må du ikke tage til Søsters Medhustru, så længe Søsteren
lever, så du blotter både den enes og den andens Blusel.
19. Du må ikke komme en Kvinde nær under hendes månedlige Urenhed,
så du blotter hendes Blusel.
20. Med din Næstes Hustru må du ikke have Samleje, så du bliver uren
ved hende.
21. Dit Afkom må du ikke give hen til at ofres til Molok; du må ikke
vanhellige din Guds Navn. Jeg er HERREN!
22. Hos en Mand må du ikke ligge, som man ligger hos en Kvinde; det
er en Vederstyggelighed.
23. Med intet som helst Dyr må du have Omgang, så du bliver uren
derved; en Kvinde må ikke stille sig hen for et dyr til kønslig
Omgang; det er en Skændsel.
24. Gør eder ikke urene med noget sådant, thi med alt sådant har de
Folkeslag, jeg driver bort foran eder, gjort sig urene.
25. Derved blev Landet urent, og jeg straffede det for dets Brøde,
og Landet udspyede sine Indbyggere.
26. Hold derfor mine Anordninger og Lovbud og øv ikke nogen af disse
Vederstyggeligheder, det gælder både den indfødte og den
fremmede, der bor iblandt eder
27. thi alle disse Vederstyggeligheder øvede Indbyggerne, som var
der før eder, og Landet blev urent
28. for at ikke Landet skal udspy eder, når I gør det urent, ligesom
det udspyede det Folk, som var der før eder.
29. Thi enhver, som øver nogen af alle disse Vederstyggeligheder,
de, der øver dem, skal udryddes af deres Folk.
30. Så hold mine Forskrifter, så I ikke øver nogen af de
vederstyggelige Skikke, som øvedes før eders Tid, at I ikke skal
gøre eder urene ved dem. Jeg er HERREN eders Gud!